Nyhederne opdateres fra mobiltelefonen
Lagt på nettet 6/1 2013 kl. 15:43
 



Alt, hvad du i dag ser i disse spalter, er indtalt ikkeskrevet på computerens tastatur.

Som den første i verden kan denne hjemmesides redaktør nemlig nu indtale sidens tekst fra sin smartphone - Det talte ord omskrives som bogstaver på siden.


Vi omtalte første gang projektet den 18.08.11, da vi tog en testudgave af systemet i anvendelse. Siden har det med jævne mellemrum været afprøvet.

Pr. 6. januar 2012 er "Web-O-Phonen" lanceret i en fuldt ud funktionel udgave.

Det er en helt ny og revolutionerende fornyelse af redigeringssystemet SmartCMS, der gør det muligt at indtale sidens tekst fra en computers mikrofon eller en mobiltelefon. I princippet er det altså muligt at undvære tastaturet. Den indtalte tekst bliver automatisk skrevet på hjemmesiden. Men det er muligt via tastaturet at korrigere for evt. fejlskrevne ord - f.eks. navne, der ikke er stavet korrekt, eller andre ord, som mobiltelefonen ikke har opfattet korrekt..

Funktionen er muliggjort af styresystemet "Android", som nye mobiltelefoner - de såkaldte smartphones - er forsynet med.

Multimediekunstneren Peter Wendelboe, der for snart 18 år siden startede denne hjemmeside som nettets første hjemmeside for et lokalsamfund, har lige siden internettets start i år 1990 - og specielt siden 1995, da den grafiske brugerflade blev født, fyldt nettet med talrige specialløsninger til hjemmesider. Siden 1995 har denne hjemmeside - dengang "blokhusby.dk" - nu "blokhusklitplantage.dk" været "forsøgskanin", når Peter Wendelboe ville afprøve nogle af sine idéer, før de blev sendt ud i verden til brug for mere avancerede hjemmesider.

Efter at styresystemet Android i november 2007 blev en åben platform, er der blevet udviklet mere end 250.000 apps, der udnytter internettets og mobiltelefoniens nyeste muligheder. 

Peter Wendelboe har fostret idéen til flere af dem. To af dem afprøves nu i Blokhus Klitplantage. 

Udover afprøvningen af den danske udgave af "Web-O-Phonen" på nærværende hjemmeside og i Peter Wendelboes nye app til Smartphones om Gateway Blokhus afprøves systemet for tiden også i en engelsksproget udgave på et amerikansk wrestling-site i Nebraska, USA. 


Antal besøg: 237557 siden generalforsamlingen den 15. juli 2017.
Da tælleren blev nulstillet 15. juli 2017, stod den på 802340 . Tidligere år:
2016: 572906 |  2015: 597.775 |  2014: 494.422 |  2013: 414.663 |  2012: 394.401 |  2011: 255.635  |  2010: 130.977  |  2009: 86.112  | 
Den flittigste gæst i 2014/2015 indlæste siden 2545 gange - eller i gennemsnit 7 gange pr.dag. Samme gæst er stadig vor hyppigste besøgende.

Denne side redigeres med SmartCMS © 2015 | Redaktionssystemet SmartCMS blev senest opdateret med nye faciliteter: 03 January, 2015 kl. 22:17:12
Der er i øjeblikket 3 besøgende på denne side!


blokhusklitplantage.dk/vis.php?side=sider/web-o-phone.htm